Wa Ash-Shamsi Wa Đuĥāhā  | 091001 - Ved solen og dens formiddagsglød! | وَالشَّمْسِ وَضُحَاهَا |
Wa Al-Qamari 'Idhā Talāhā  | 091002 - Ved månen, når den følger den! | وَالْقَمَرِ إِذَا تَلاَهَا |
Wa An-Nahāri 'Idhā Jallāhā  | 091003 - Ved dagen, når den lar den lyse! | وَالنَّهَارِ إِذَا جَلاَّهَا |
Wa Al-Layli 'Idhā Yaghshāhā  | 091004 - Ved natten, når den hyller den inn! | وَاللَّيْلِ إِذَا يَغْشَاهَا |
Wa As-Samā'i Wa Mā Banāhā  | 091005 - Ved himmelen, og Han som bygget den! | وَالسَّمَاءِ وَمَا بَنَاهَا |
Wa Al-'Arđi Wa Mā Ţaĥāhā  | 091006 - Ved jorden, og Han som bredte den ut! | وَالأَرْضِ وَمَا طَحَاهَا |
Wa Nafsin Wa Mā Sawwāhā  | 091007 - Ved mennesket, og Han som formet det, | وَنَفْس ٍ وَمَا سَوَّاهَا |
Fa'alhamahā Fujūrahā Wa Taqwāhā  | 091008 - og utstyrte det med syndighet og gudsfrykt! | فَأَلْهَمَهَا فُجُورَهَا وَتَقْوَاهَا |
Qad 'Aflaĥa Man Zakkāhā  | 091009 - Ham går det godt, som holder seg ren. | قَدْ أَفْلَحَ مَنْ زَكَّاهَا |
Wa Qad Khāba Man Dassāhā  | 091010 - Ham går det galt, som lar seg forkomme. | وَقَدْ خَابَ مَنْ دَسَّاهَا |
Kadhdhabat Thamūdu Biţaghwāhā  | 091011 - Thamod fornektet i sin oppsetsighet, | كَذَّبَتْ ثَمُودُ بِطَغْوَاهَا |
'Idhi Anba`atha 'Ashqāhā  | 091012 - da den laveste blant dem stod frem. | إِذِ انْبَعَثَ أَشْقَاهَا |
Faqāla Lahum Rasūlu Al-Lahi Nāqata Al-Lahi Wa Suqyāhā  | 091013 - Guds sendebud sa til dem: «Guds kamelhoppe! La den drikke!» | فَقَالَ لَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ نَاقَةَ اللَّهِ وَسُقْيَاهَا |
Fakadhdhabūhu Fa`aqarūhā Fadamdama `Alayhim Rabbuhum Bidhanbihim Fasawwāhā  | 091014 - Men de holdt ham for løgner og lemlestet den, og så kom Herren over dem for deres synd, og jevnet dem med jorden. | فَكَذَّبُوه ُُ فَعَقَرُوهَا فَدَمْدَمَ عَلَيْهِمْ رَبُّهُمْ بِذَنْبِهِمْ فَسَوَّاهَا |
Wa Lā Yakhāfu `Uqbāhā  | 091015 - Han var ikke redd for følgene! | وَلاَ يَخَافُ عُقْبَاهَا |